Psykoterapi med vågne drømme
 
Terapeuten Milton H. Erickson
 
Klientens egen vej
 
Hanscarl Leuner og symboldramaet
 
Værdien af billedsprog i terapi
 
Hvordan foregår et symboldrama på grundniveau?
 
Motiverne på grundniveau
 
Flere grundmotiver
 
En case
 
Grundniveauets interventionsstil
 
Symbolkonfrontation
 
Overføring og modoverføring i symboldrama
 
Frie associationer i symboldrama
 
Regression i symboldrama
 
Terapi - et nødvendigt legeområde
 
Hvem egner sig til symboldrama?
 
Psykosomatik og spiseforstyrrelser
 
Glem Florence Nightinggale!
 
Noter
 
Anvendt litteratur
 
 
     
Værdien af billedsprog i terapi

Metaforer er som bekendt det sprog der virker på et dybere plan.

Vi ved som terapeuter at det ikke er nok for klienten at opnå rationel indsigt i årsagen til et problem; det medfører sjældent den ønskede forandring og heling.

Det afgørende er følelsesmæssigt at  genopleve og gennemleve belastende, fortrængt indhold i psyken og destruktive relationsmønstre sammen med en terapeut og i symbolsk form.

Store talenter fra forskellige terapeutiske retninger som Milton H. Erickson, Fritz Pearls, C. G. Jung og vore dages Peter Levine demonstrerer både i teori og praksis en meget høj metaforbevidsthed.

Ud fra her-og-nu-situationen og klientens eget sprog er de i stand til formulere en virkningsfuld metafor som bringer klienten videre i den helende proces.

Det interessante ved symboldrama-metoden er at her stimulerer terapeuten klienten til selv at producere billederne ud af sin indre forestillingsverden.

I en let ændret bevidshedstilstand strømmer billederne frem fra ubevidste og førbevidste lag.  Den store udfordring for terapeuten består i at holde igen med sine egne tolkninger og lade de indre, selvhelende kræfter i klienten få mulighed for at virke.

For de klienter der er for dårlige til en egentlig indsigtsterapi og har brug for en mere støttende terapi, rummer symboldrama-metoden gode muligheder for at bearbejde konflikterne på symbolplanet alene.

Indsigt kan være godt for at styrke jeget, men er ikke nødvendig. I symboldrama forandres man igennem kontakten med symbolerne, og ved at opleve ændringer på et symbolsk plan bliver man i stand til at gennemføre ændringer i det virkelige liv.

En case lånt fra Åke Högberg: hans klient, Jonas, blev i sine vågne drømme ved med at møde en krokodille, og efter at have ædt sig igennem krokodillen over lang tid i sit terapiforløb fik han et andet forhold til sin aggressivitet.

I en anden fase af terapien handlede det om at han udrensede alt det mørke og ulækre fra alle de kvindeskød han mødte i sine symboldramaer, og derefter ændrede han sit forhold til de kvinder han kendte i det virkelige liv. Ofte skete det uden bevidst indsigt i hvad billederne handlede om. 

Det betyder at man i symboldrama kan komme til at bearbejde aggressioner, angsten for nærhed og sin seksualitet på et mere ukonventionelt niveau, fordi metoden også giver plads til at klienten kan opleve sine mørke sider.

Længsel, angst og frustration kan udforskes symbolsk, klienten får mulighed for at blive set hel. De forkastede sider får plads, intet behøver amputeres: “Jeg bliver set, derfor eksisterer jeg,” som Donald Winnicot udtrykker det. (5)

Meget af processen kan foregå på et primærprocesniveau, og det er netop denne ikke-rationelle kommunikation klienten har brug for. Symbolerne udvikles fra drama til drama og baner vej for ny adfærd.