Psykoterapi med vågne drømme
 
Terapeuten Milton H. Erickson
 
Klientens egen vej
 
Hanscarl Leuner og symboldramaet
 
Værdien af billedsprog i terapi
 
Hvordan foregår et symboldrama på grundniveau?
 
Motiverne på grundniveau
 
Flere grundmotiver
 
En case
 
Grundniveauets interventionsstil
 
Symbolkonfrontation
 
Overføring og modoverføring i symboldrama
 
Frie associationer i symboldrama
 
Regression i symboldrama
 
Terapi - et nødvendigt legeområde
 
Hvem egner sig til symboldrama?
 
Psykosomatik og spiseforstyrrelser
 
Glem Florence Nightinggale!
 
Noter
 
Anvendt litteratur
 
 
     
Hvordan foregår et symboldrama på grundniveau?

Metoden er struktureret, og terapeuten er empatisk indfølende og støttende og følger klienten.

Terapeuten stiller åbne spørgsmål. Under dramaet skriver terapeuten ned hvad der bliver sagt, og der foretages ingen tolkninger.

Terapeuten sidder ved siden af klienten som ligger ned. I starten er det dog ofte siddende, og med nogle klienter fortsætter det siddende.

Klienten får hjælp til en afslapning, herefter beder terapeuten klienten forestille sig et motiv, eksempelvis en eng, og undersøge billedet med sine sanser.

Terapeuten skal altså være lyttende og samtidig hjælpe klienten med at undersøge motivet. 

Det sker gennem at bede hende udforske hvad hun lægger mærke til tæt på og langt væk.

Man interesserer sig for hvad klienten oplever igennem lugtesans, hørelse, følelse og stemningen både i billedet og inden i sig selv.

Hvis det føles rigtigt, beder man klienten beskrive hvad hun har på og hvilken alder hun har i dramaet.

Det er vigtigt at terapeuten aflæser klientens mimik og nøje lytter til ordvalg og følelsesleje under dramaet.

Det afsluttes gennem at forberede klienten i god tid og spørge om der er noget hun vil gøre afslutningsvis, og ellers finde et trygt sted og lade billederne forsvinde væk, eller bevare billederne indeni og vende tilbage til rummet.

Et symboldrama varer omkring 15-30 minutter. Timen afsluttes med en samtale om hvordan klienten oplevede dramaet, og derefter beder man hende male et billede af den indre oplevelse derhjemme til næste gang.

Hvis klienten er tidligt skadet, eller når det drejer sig om børn og unge, beder man dem tegne eller male i rummet straks efter dramaet (hvis de skal gøre det hjemme, får de det ofte ikke gjort). I den efterfølgende time gennemgår man så billedet og taler om oplevelserne, men stadig uden at tolke.

For at få et overblik over om en person egner sig til at arbejde med symboldrama, begynder man med et motiv kaldet testblomsten: ”Forestil dig en blomst og fortæl hvad der dukker op inden i.”

Klienten fortæller så detaljerne i motivet og kan måske røre ved den. Fortæller hvordan det føles og opleves. Når øjnene åbnes, kommer klienten med nogle spontane kommentarer.

Processen går videre i det billede klienten opfordres til at male derhjemme. Med udgangspunkt i billedet og terapeutens protokol over forløbet arbejdes der med de refleksioner og indfald der kommer i forhold til form, farve, følelser, klientens tegning og det som skete i dramaet.

Hvis det går godt og personen findes egnet for symboldrama, aftaler man rammerne for terapien. Ca. et drama hver 2. eller 3. gang, alt efter forholdene og klientens behov.

Under terapiforløbet opbevares tegningerne hos terapeuten, så de løbende kan indrages.