Psykoterapi med vågne drømme
 
Terapeuten Milton H. Erickson
 
Klientens egen vej
 
Hanscarl Leuner og symboldramaet
 
Værdien af billedsprog i terapi
 
Hvordan foregår et symboldrama på grundniveau?
 
Motiverne på grundniveau
 
Flere grundmotiver
 
En case
 
Grundniveauets interventionsstil
 
Symbolkonfrontation
 
Overføring og modoverføring i symboldrama
 
Frie associationer i symboldrama
 
Regression i symboldrama
 
Terapi - et nødvendigt legeområde
 
Hvem egner sig til symboldrama?
 
Psykosomatik og spiseforstyrrelser
 
Glem Florence Nightinggale!
 
Noter
 
Anvendt litteratur
 
 
     
Terapi - et nødvendigt legeområde 

I symboldrama kan den nødvendige leg finde sted - i det Winnicot kalder et overgangsområde. Billedet bliver et overgangsobjekt. Klientens billeder, både ordene og det konkrete billede, skal behandles varsomt.

Symboldrama giver særlige muligheder for at skabe rum for at finde det indre legeområde som klienten manglede i sin opvækst.

Klienten oplever også den store rigdom af den indre verden som hun bærer med sig indeni. Ligesom under leg må aktiviteten ikke forstyrres med unødvendige tolkninger. Legen giver mulighed for nye reparerende, helende, opbyggende erfaringer.

I sin fremragende bog Mor og barn i ingenmandsland konkluderer den svenske psykolog Margareta Brodén ud fra Daniel Sterns og egne erfaringer: “hans opfattelse af selvudviklingen har været en hjælp i min egen måde at tænke på.

Han understreger, at selvets udvikling ikke sker i irreversible, på hinanden følgende faser, men mener, at den forløber i parallelle processer på forskellige niveauer. Det betyder, at et tidligere niveau i selvudviklingen ikke forsvinder, fordi et højere niveau er blevet initieret, men at alle niveauer bevares og løber parallelt hele livet igennem.

Hvad angår opfattelsen af patologi, indebærer dette, at forstyrrelser på et tidligere niveau kan repareres på et andet niveau i selvets udvikling. Det er en opfattelse, der lægger vægt på menneskets ressourcer og iboende reparative evner.” (8)

Som terapeuter skal vi skabe den særlige tryghed hvor klienten i ro og mag kan udforske sit indre landskab.

Terapeuten må kunne tolere det formløse for at give den kreative proces frit spillerum, men samtidig skal terapeuten være til stede som en tryg ramme og en vigtig spejlende person.