Psykoterapi med vågne drømme
 
Terapeuten Milton H. Erickson
 
Klientens egen vej
 
Hanscarl Leuner og symboldramaet
 
Værdien af billedsprog i terapi
 
Hvordan foregår et symboldrama på grundniveau?
 
Motiverne på grundniveau
 
Flere grundmotiver
 
En case
 
Grundniveauets interventionsstil
 
Symbolkonfrontation
 
Overføring og modoverføring i symboldrama
 
Frie associationer i symboldrama
 
Regression i symboldrama
 
Terapi - et nødvendigt legeområde
 
Hvem egner sig til symboldrama?
 
Psykosomatik og spiseforstyrrelser
 
Glem Florence Nightinggale!
 
Noter
 
Anvendt litteratur
 
 
     
Glem Florence Nightinggale!

Symboldrama kan lyde meget enkelt, men det er faktisk en stor udfordring for terapeuten.

Det er oftest lettere at se det når man laver fejl, dvs. når man møder klienten for logisk og ikke magisk.

Som terapeut kan man falde i en fælde og tro at man ved hvad klienten har brug for at arbejde med, men der er og bliver stor forskel på det rationelle sprog og symboldramaets metaforiske sprog.

Den svenske symboldramaterapeut Gudrun Jinton (10) fortæller om en terapi med en aggressionshæmmet klient, hvor hun mente at nu måtte klienten da begynde at sige fra. Under et symboldrama ser klienten en fræk selvhævdende chauffør.

Terapeuten opfordrer klienten til at få ham til at klappe i, og så forvandler han sig til en gammel træt mand. Den ubehøvlede chauffør var præcis en ny, mere selvhævdende side der var ved at komme frem, men som nu p.g.a. indblandingen blev mere effektivt fortrængt.

Andre gange kan det være et motiv som fanger i en fangekælder, hvor terapeuten kan få lyst til at lege Florence Nightingale og opfordre klienten til at befri fangerne.

Men heller ikke det behøver være nogen god idé, for i dette tilfælde blev klienten meget mere utryg og bange for andre mennesker.

Pointen er at vi som terapeuter skal behandle forsvaret hos klienten med respekt.

Dele af denne kvindes personlighed følte sig mest tryg nede under jorden, og vi andre må lære det sprog der tales dér. Glem Florence Nightingale!

Som man forstår støtter symboldrama-metoden sig på klassisk psykoanalytisk teori, fra Jung til Kohut, og den er også teoretisk videreudviklet af sine egne udøvere fra Hanscarl Leuner, Eberhard Wilke og Edda Klessmann til Marta Cullberg Weston og Åke Högberg.

Derfor er den foreliggende teoretiske litteratur primært på tysk og svensk. Men i praksis er det også i høj grad en intuitiv metode der bygger på den fantasi og ydmyghed som det unge naturtalent Milton Erickson praktiserede, da han lod hesten i Wisconsin  finde sin egen vej hjem.